Dyreholdsopgave D+E

 



OPGAVE D

Dokumentation og formidling

13. Beskriv hvordan I vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte?

Idet vi beskriver dyreholdet fra starten af og dens udvikling, hvilke overvejelser vi havde i begyndelsen, hvorfor vi besluttede os for at holde snegle, vores research omkring sneglene, deres levevis og foder, indsamling af sneglene, hvordan vi indrettede terrarierne og hvordan de vedligeholdes, hvordan der er at holde snegle.

I første omgang vil vi fremme børnenes naturforståelse, samt opbygge empati overfor dyrene, i det vi sammen med børnene observerer sneglene. Bagefter må de tage sneglene ud og lade dem kravle på hånden, som også vil være med til at understøtte stress reduktion (low arousal) og stimulere sanserne og motorikken/finmotorikken.

Vi understøtter børnenes demokratiske dannelse, idet vi formidler viden om dansk fauna gennem dialogisk viden.
 

14. Hvordan stilladsere læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.)

Efter at vi sammen med børnene har observeret sneglene, vil de få et ark med en snegl og begreberne/billederne af diverse kropsdele på, som de skal tilordne de rigtige steder på sneglen. Hvorefter børnene får tid til at tegne og farvelægge en snegl selv.

I den anden del af aktiviteten får børnene udleveret et ark med forskellige fødevarer. Her må børnene sætte kryds ved det foder de formoder, sneglene bliver tiltrukket af. Efter aktiviteten sammenligner vi deres formodninger med resultatet.



OPGAVE E

Perspektivering

15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?



Vi fik selv meget viden om vinbjergsnegle, leopardsnegle og deres levevis.

At de for eksempel:

- kun spiser rådne eller gamle grøntsager

- at de har en raspetunge med ca. 40.000 tænder

- at de øverste stilke er til at se og lugte og de nederste følehorn til at føle og smage

- at de spiser/optager kalk for at bygge deres hus som bliver udformet ved kapperanden

- fordi de er hermafroditer lægger begge snegle efter parringen æg.





16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?

At formidle børnene dyrevelfærd og omgangen med dyret. Dyret skal behandles omsorgsfuld og respekteres i deres måde at være og leve på. De skal tage hensyn til deres behov og givetvis lovgivningen.

Om man må holde vinbjergsnegle fordi de er beskyttet og hvis ja - hvor længe? Må man samle dem op fra naturen?

17. Hvilke perspektiver tænker I jeres dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?
- Naturfaglig dannelse
- Naturforståelse

18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?
- at uddybe vores viden om sneglene, med overraskende nye inputs
- at finde dem efter flere dages søgning

- at indrette terrarierne efter deres behov
- at iagttage sneglene ved parringen

20.08 Ekskursion til Glad Zoo

I dag var vi en tur i Glad Zoo som ligger i Lintrup.

Glad Zoo er en del af Glad Fonden, som er en af Danmarks største socialøkonomiske virksomheder hvor handicappede er inkluderet i det daglige arbejde som at passe dyrene, holde arealet i stand og vise gæsterne omkring. Her kan de få følelsen af at være en del af selskabet, ved at starte med en lille opgave som kan vokse lige efter egne behov og færdigheder.

Vi fik en to timers “special rundvisning” hvor Dennis fortalte om hvordan dagligdagen foregår i zooen og selvfølgelig dyrene, men også hvordan de udarbejder deres ideer om at lave zooen til en større attraktion for at lokke gæster. De har åbent fra enden af marts til enden af oktober, hvor der kommer ca. 30.000 gæster og det skulle gerne blive mere.

Her er masser af muligheder for børn at lære de forskellige dyr at kende. Nogle af dyrene må røres og kæles. Samtidig kan børnene tilfredsstille trangen til at lege på forskellige steder i zooen. Fra hoppepuder, svævebane og masser af forskellige klatretårne, til en stor sandkasse fyldt med biler, kraner og lastbiler.


Hos kænguruerne er der f.eks. et stort skilt, som som viser en kænguru, hvorpå der står - ‘en kænguru kan hoppe 5 meter med et hop - hvor langt kan du hoppe?’

Ved siden af er der en bane hvor børn selv kan prøve at tage et hop og se hvor langt de når. I baggrunden ses de to Emu brødre som var meget fjollet da vi kom i deres hegn.

Hos Alpakaerne vil der i næste sæson blive mulighed for at spytte så langt man kan nå (når coronatiden er overstået) for at sammenligne det med Alpakaernes spytteevne. Her står et stort alpaka lavet af plastik/pap som skal være målet.

Efterfølgende viser vi et par af de dyr vi har set idag.

Antiloper og påfugl

Angolaturako

 

Los

 

Æsel

Sumpbæver

Emu

Kakadu                                                 

Næsebjørn

 

Brahmahøns

Zebus

Hulepindsvin

 

asiatiske vildhunde

og mange andre dyr som:

Rødhalset kænguru, blågul ara, latterfugl,

hvidhåndet gibbon, kattalemur, svensk minigris,

alpakas og mange flere.


Et “highlight” af besøget var tropehuset, hvor vi selv måtte holde på en slange. I det her tilfælde er det en pyton.

Dyreholdsopgave C

10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer). Inddrag pædagogisk-didaktiske litteratur - brug grundbogen.

- Vi har besluttet os for at holde vinbjergsnegle, for selv at iagttage dem og komme op med et forløb til sfo børn fra 0. - 3. klasse. Det forløb vi vil gennemføre med sneglene er følgende:

I første omgang vil vi sammen med børnene tale om snegle og høre hvad de ved om dyrene i forvejen, deres erfaringer og deres omgang med dem. Vi vil lytte til deres hypoteser omkring dyrenes adfærd og levemåde. 

“I dialogen får børnene lejlighed til at undre sig, formulere hypoteser om det, de ser, og får brug for nye fagbegreber til at beskrive og fortælle på mere nuanceret måde. Og netop udvikling og nuancering af børnenes sprog og ordforråd er endnu en gevinst ved observere de små dyr.” (Natur og udeliv, s. 116)


Dialogisk viden er den viden, der opstår og bringes i spil, når de deltagende børn og voksne taler om og fortolker egne og andres iagttagelser og erfaringer. (Natur og udeliv, s. 60)


Sammen med børnene kan vi herefter udforske sneglene idet vi iagttager dem og giver mulighed for at tage dem op, hvormed sanserne kommer i spil, idet børnene kan røre ved dem og føle hvordan den bløde krop og skallen føles. Dette er grundlæggende for at vække deres empati over for sneglene.


“At de så som voksne er bedre til at værne om den, altså lærer om den og holder af den, mens de er små.”

“De får natur - og miljøforståelse med i rygsækken.”

(Ejbye-Ernst, 2012, s. 204)


Analog viden (sanseligt, metaforisk) er viden om bl.a. naturen og naturfænomener der er baseret på personlige iagttagelser og sanseerfaringer. (Natur og udeliv, s. 60)


Herefter vil vi dele et kopiark ud til børnene, hvorpå de ser en snegl med flere begreber rundt om dyrets krop. Opgaven er at finde de rigtige begreber og tilknytte dem til den passende kropsdel.


Katalogviden (deklarativ viden eller epistemisk viden) er viden, som er sproglig, eksplicit og videnskabelig. (Natur og udeliv, s. 60)

Som sidste del af vores forløb kommer en cutting mat i spil.

1. Aktivitet går ud på at kigge på sneglenes tempo, i det vi sætter flere snegle på måtten og måler deres tilbagelagte distance i et vist tidsrum. Børnene må i forvejen gætte på strækningen.

2. Aktivitet går ud på at vi lægger forskellige grøntsager ud på måtten, spørger ind på børnenes hypotese om hvad de tror sneglen favoriserer og iagttager herefter hvilket grøntsag tiltrækker dem mest.

Alt efter hvor meget tid vi bruger til at tale om dyrene, vil vi gerne gennemføre begge aktiviteter. Her vil vi tage hensyn til børnenes behov og hvad de er mest optaget af.

 

11. Afprøv og dokumenter jeres pædagogiske aktiviteter. Husk at sammentænke aktiviteterne med jeres mål.
 

Efter at vi havde besluttet os for at holde vinbjergsnegle, havde vi mange lejligheder til dialog omkring dyrene og deres adfærd og levemåde.

Da sneglene var flyttet ind hos os, gik vi i gang med iagttagelsen og gøre os kloge på dem.

Vi satte to snegle på en cutting mat, for at se hvor hurtige de er.

  

I vores prøveforløb med grøntsagerne var sneglene mest interesseret i agurken, den ene krøb over bladet uden at spise af den, hen til agurken.

12. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.)


Dyrehold opgaven kunne gå i gang, efter vi havde samlet vinbjergsneglene i en vejkant i Flensborg som vi satte i et terrarium som vi forvejen havde indrettet efter deres behov.

Hver dag renser vi terrariet for afføring, sætter frisk drikkevand i, lægger friske grøntsager ind og holder terrariet fugtigt.

Efter dyrehold opgaven er afsluttet sætter vi sneglene fri i vores biotop.

13.08 Gram Lergrav

 

I dag stod et besøg af Gram lergrav - Palæontologi på skemaet, hvor vi både skulle besøge museet men også ned i lergraven for at finde fossiler.

Kl. 10 mødtes vi foran museet og efter en lille velkomst gik vi ind for at lytte til Asbjørns vise ord. Asbjørn er museumsformidler og har et enormt kendskab han gerne giver videre.


Vi så på diverse fund fra lergraven og fik en god introduktion til emnet, samt et lille overblik over Danmark for 10 millioner år siden.

Asbjørn havde også forberedt en lille øvelse til os og vi fik en snak om de forskellige slags dyr man kan finde i graven.

Efter en kort pause var det nu tid at komme ned i graven og vi gik ud for at hente redskaberne, hvor vi fik uventet besøg af en moskusbuk ( her på Asbjørn hånd).

Efter at have fået et godt billede af bukken, gik vi ned til graven.

Ved indgangen til lergraven var der opslagstavler med yderligere informationer om mulige fund.

Nu kunne skattejagten begynde.

Alle er ivrige om at finde fossiler.

Efter ca en time, som føltes som et kvarter, kiggede vi på vores fund. Birte havde fundet et sneglehus af en Aquilofusus distinctus på ca 2 cm, samt flere muslingeskaller og ormegange, og endda en øresten.


Jeg var så heldig at finde et, dog meget lille men velholdt, sneglehus af en Gemmula Annae.


Da vi var tilbage ved museet og i gang med at rense gummistøvlerne og grejet, gjorde Asbjørn os opmærksom på nogle firben som sad på en sten i nærheden.

 

Det var en super dejlig ekskursion, med masser af ny indtryk, viden og lyst til fordybelse.

En oplevelse vi nok fremtidig gerne vil dele med skolebørnene.

Dyreholdsopgave B

6. Sæt jer ind i dyrenes behov og adfærd: Føde (hvad, hvordan, hvor ofte). Rede- / skjule muligheder, klima, sociale muligheder (flokdyr?), dag- eller nataktive?, formering / årscyklus, rengøring osv. osv. Angiv litteratur.


Vinbjergsnegle/ Helix pomatia:

Føde: salatblade, mælkebøtteblade, agurk, visne blade, sneglene spiser gerne grønt og afvekslingsrigt, frugt, kløver, brændenældeblade, kogte kartofler

Rede/skjule muligheder: blade, mos, bark, grene, jord (til at grave sig ned)

Klima: fugtigt i terrariet, kalkrig skovbund

Sociale muligheder: solitær/enegænger (mødes gerne med andre til spisning)

Dag-/nataktive: dagaktive

Formering/årscyklus: Hermafrodit som lægger ca. 60 æg i en hule i jorden

Aktiv fra maj til oktober

Rengøring: Terrariet skal jævnligt renses for afføring og madrester.



Leopardsnegl/plettet gråsnegl/ Limax maximus:

Føde: ådsler, planterester, svampe, tør kattefoder, dræbersnegl, plettet voldsnegl, agersnegl/net-agersnegl, nøgen havesnegl, æggene af alle nævnte snegle, visnede planter og blade, lav og mos på grene, kogte kartofler og sjældent også frisk grønt.

Norske videnskabsmænd fandt ud af at leopardsneglen kun opnår kønsmodenhed hvis de kan dække deres relativ høje behov for protein.

Rede/skjule muligheder: under sten, mos, bark, grene, i jorden.

Leopardsneglen bevæger sig i en radius omkring 5-10 m fra deres bo/sovested.

Klima: fugtigt i terrariet, kalkrig skovbund (vi sprøjter 2x om dagen med en vandflaske regnvand ind i terrariet). Den bruger fugtighed for at ånde.

Sociale muligheder: solitær/enegænger (mødes gerne med andre til spisning) kun sammen i parringstiden.

Dag-/nataktive: nataktiv

Formering/årscyklus: Hermafrodit som to gange i sit hele liv lægger 100-300 æg om sommeren, som er fordelt på 2-4 pladser. Efter 3-4 uger klækker de små snegle. De er først hvid og får efter ca en uge de første pletter og striber.

Rengøring: Terrariet skal jævnligt renses for afføring og madrester.




Etablering af dyrehold

7. Terrariets indretning. Lav en beskrivelse og en tegning / skitse som både indtænker dyrenes behov og brugernes oplevelses- og læringsmuligheder.


Vinbjergsnegle-terrariet: Sand i bunden af terrariet, visnet rullegræs, grene med lav, sten, bark, vandskål,


Leopardsnegle-terrariet: visnet rullegræs, grene med lav og mos, bark, sten vandskål.

8. Kredsløb: Tegn kredsløbet i jeres dyrehold (økosystem).

Vinbjergsneglenes største fjende er mennesket, hvad der har ført til at vinbjergsneglen er fredet i flere lande som f. eks. Danmark og Tyskland.

Snegle er desuden føde for mange andre vigtige dyr i naturens økosystem såsom biller, pindsvin, tudser, grævlinger og ræve. Derudover kan også flere fugle som solsorte og krager også godt lide snegle.


Leopardsneglen har som fjende fx pindsvin, spidsmus, mange fuglearter men også frøer, tudser, blindorm, firben og andre slanger. Men også insekter og parasitter som svampe kan blive farlig for æggene.



9. Før logbog over udviklingen i dyreholdet på jeres blog. I kan evt. vælge at holde flere forskellige dyr der eksempelvis findes på samme biotop (i skovbunden, i vandhullet mv.), eller som er foderdyr / rovdyr (melorm / aborrer, fluer / edderkopper, regnorm /skildpadder


Vinbjergsneglene såvel som leopard sneglene findes også i vores biotop, vi har dog valgt at indrette et terrarie til hver slags snegl pga. observation.


Litteratur: weichtiere.at

naturgartenideen.de

tierforum.de

schneckenhilfe.de

wikipedia.org/tigerschnegel

youtube (diverse videoer om dyrene og deres holdning)

floristik24.de

gartenjournal.net

tigerschnegelshop.de

schnecken-forum.de

schnegelfarm.de

wikihow.de (schnecken züchten)

naturbasen.dk

vestrehus.dk

biologie-schule.de

Mein-schöner-Garten.de (Pflanzenschutz)

24.06 'Hoved i havet' ved Naldtang Strand i Varnæs

 

I dag stod ‘hoved i havet’ på skemaet og det var tid til en ekskursion til Naldtang Strand 

i Varnæs for at kigge på spiselige planter ( bl.a. blæretang, strandmælde) og dyr i havet 

(Børsteorme & Hestereje og tangreje & Strandkrabbe & Muslinger).

Klokken 9 mødtes vi i Varnæs på Naldtang Strand.

Ib og Ida havde en Trailer med, fyldt med grej til turen (Waders, Trangias, 

båludstyr, brænde, gryder, net, mugs og ting til madlavning). Efter ankomsten hjalp 

vi med at tømme traileren og hoppede i vores Waders for at gå i gang med at fange 

rejer og krabber. En time senere så en del af vores fangst sådan ud:

 

Strandkrabbe, rødspætter, rejer og en søstjerne

Mens Carmen var flittig  i havet med fangsten, tog Birte sig af at finde spiselige planter

 til salaten og at sortere fangsten i forskellige beholdere. 

Strandkrabbe 

Forskellige rejer og flere baby rødspætte

Søstjerne spiser en musling

Hundestejle

En almindelig sandmusling med en søstjerne i

Strandkrabber og snegle

Da der var nok rejer i spanden, tændte vi for Trangiaen for at koge og 

spise dem med det samme. De smagte super godt :)

Ida samlede alle fangede krabber ind og begyndte at koge suppen med 

tomatpuré, krydderier og tomater. 

Vi sigtede herefter det hele og puttede peberfrugt, tomat rester, fløde og salt i. 

Samtidig stegte vi mini flutes som vi spiste dertil. 

I en pande stegte vi blæretang i smør med lakridspulver og i en anden blæretang 

med smør og krydderier. 

Det smagte godt, men salaten synes vi var ikke den lækreste. 

Rejerne og suppen var det bedste. 

Der var mange andre mennesker på stedet, som var i gang med 

at finde fx børsteorme for at fiske, der var en lejrskole fra Husum, 

en børnehave fra Varnæs og enkelte gruppe af alle slags alder.

De viste os de ting de havde fanget. 

Børsteorme

Afsluttende samlede vi alle ting sammen og kørte tilbage til Campus 

for at pakke grejet på plads igen. 

Det var en dejlig dag med mange nye indtryk. 

Vi lærte om spiselige planter og dyr i og omkring havet og hvordan det tilberedes.