Dyreholdsopgave C

10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer). Inddrag pædagogisk-didaktiske litteratur - brug grundbogen.

- Vi har besluttet os for at holde vinbjergsnegle, for selv at iagttage dem og komme op med et forløb til sfo børn fra 0. - 3. klasse. Det forløb vi vil gennemføre med sneglene er følgende:

I første omgang vil vi sammen med børnene tale om snegle og høre hvad de ved om dyrene i forvejen, deres erfaringer og deres omgang med dem. Vi vil lytte til deres hypoteser omkring dyrenes adfærd og levemåde. 

“I dialogen får børnene lejlighed til at undre sig, formulere hypoteser om det, de ser, og får brug for nye fagbegreber til at beskrive og fortælle på mere nuanceret måde. Og netop udvikling og nuancering af børnenes sprog og ordforråd er endnu en gevinst ved observere de små dyr.” (Natur og udeliv, s. 116)


Dialogisk viden er den viden, der opstår og bringes i spil, når de deltagende børn og voksne taler om og fortolker egne og andres iagttagelser og erfaringer. (Natur og udeliv, s. 60)


Sammen med børnene kan vi herefter udforske sneglene idet vi iagttager dem og giver mulighed for at tage dem op, hvormed sanserne kommer i spil, idet børnene kan røre ved dem og føle hvordan den bløde krop og skallen føles. Dette er grundlæggende for at vække deres empati over for sneglene.


“At de så som voksne er bedre til at værne om den, altså lærer om den og holder af den, mens de er små.”

“De får natur - og miljøforståelse med i rygsækken.”

(Ejbye-Ernst, 2012, s. 204)


Analog viden (sanseligt, metaforisk) er viden om bl.a. naturen og naturfænomener der er baseret på personlige iagttagelser og sanseerfaringer. (Natur og udeliv, s. 60)


Herefter vil vi dele et kopiark ud til børnene, hvorpå de ser en snegl med flere begreber rundt om dyrets krop. Opgaven er at finde de rigtige begreber og tilknytte dem til den passende kropsdel.


Katalogviden (deklarativ viden eller epistemisk viden) er viden, som er sproglig, eksplicit og videnskabelig. (Natur og udeliv, s. 60)

Som sidste del af vores forløb kommer en cutting mat i spil.

1. Aktivitet går ud på at kigge på sneglenes tempo, i det vi sætter flere snegle på måtten og måler deres tilbagelagte distance i et vist tidsrum. Børnene må i forvejen gætte på strækningen.

2. Aktivitet går ud på at vi lægger forskellige grøntsager ud på måtten, spørger ind på børnenes hypotese om hvad de tror sneglen favoriserer og iagttager herefter hvilket grøntsag tiltrækker dem mest.

Alt efter hvor meget tid vi bruger til at tale om dyrene, vil vi gerne gennemføre begge aktiviteter. Her vil vi tage hensyn til børnenes behov og hvad de er mest optaget af.

 

11. Afprøv og dokumenter jeres pædagogiske aktiviteter. Husk at sammentænke aktiviteterne med jeres mål.
 

Efter at vi havde besluttet os for at holde vinbjergsnegle, havde vi mange lejligheder til dialog omkring dyrene og deres adfærd og levemåde.

Da sneglene var flyttet ind hos os, gik vi i gang med iagttagelsen og gøre os kloge på dem.

Vi satte to snegle på en cutting mat, for at se hvor hurtige de er.

  

I vores prøveforløb med grøntsagerne var sneglene mest interesseret i agurken, den ene krøb over bladet uden at spise af den, hen til agurken.

12. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.)


Dyrehold opgaven kunne gå i gang, efter vi havde samlet vinbjergsneglene i en vejkant i Flensborg som vi satte i et terrarium som vi forvejen havde indrettet efter deres behov.

Hver dag renser vi terrariet for afføring, sætter frisk drikkevand i, lægger friske grøntsager ind og holder terrariet fugtigt.

Efter dyrehold opgaven er afsluttet sætter vi sneglene fri i vores biotop.