Viser opslag med etiketten Hvirvelløse dyr. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hvirvelløse dyr. Vis alle opslag

fredag den 3. september 2021

Udviklingsprojekt opgave 1

Ved vores forbesøg på Engelsby børne- og ungdomshus fik vi en rundvisning i institutionen. Den største undren der opstod hos os var, at der ikke gøres brug af det ‘grønne’ udeareal som størstedel er dækket med bark muld og består af 2 højbeder, ét bed med jordbær, 2 buske og ét grantræ. Derudover er et lille areal brolagt hvor der står tre borde og et par stole. Vi fik at vide, at dette uderum for tiden ikke bliver brugt i hverdagen på institutionen. 


Derfor vil vi i vores udviklingsprojekt gøre brug af det ‘grønne’ areal og vise hvilke muligheder området byder, som de har lige foran døren. I vores forløb vil vi arbejde med hvirvelløse dyr som børnene skal finde, idet vi sammen med dem laver forskellige fælder som bagefter bliver gemt i arealet. Efterfølgende vil vi sammen med børnene samle fælderne op og bestemme, benævne og klassificere de fundne dyr vha. dialogisk vidensformidling og vidensdeling.


Med forløbet håber vi, at kunne fremme interessen for udearealet hos institutionen og hos børnene så det bliver brugt mere. Gennem vores forløb med udviklingsprojektet vil vi gøre brug af aktionslærings-modellen. I det pædagogiske arbejde med fokus på natur og udeliv handler det om at give børnene adgang til naturoplevelser og naturforståelser.


På den måde vil vi fremme naturforståelsen hos børnene, såsom bestemmelse af hvirvelløse dyr. Det er vigtigt at børn lærer deres naturlige omgivelser at kende, for også at kunne benævne de enkelte dyr og forstå sammenhænge i de naturlige kredsløb. Som fx hvad spiser de forskellige hvirvelløse dyr og hvem spiser dem igen?


Med aktiviteten vil vi opnå, at børnene får en positiv oplevelse med emnet natur og udeliv, og at der etableres en form for empati overfor dyr og naturen. Samt understøtte børnenes evne til at bestemme og benævne dyrene og hvad de favoriserer af føde. Om børnene får et udbytte af aktiviteten, kan vi se idet de er opmærksomme, viser interesse, undren og nysgerrighed i forløbet. At de er aktiv med i dialoger og undersøgelser i aktiviteten og at børnene undervejs bliver bedre til at bestemme og benævne dyrene.


Vi vil sammen med børnene stille forskellige faldfælder op som er glas uden låg med forskelligt indhold, kartoffelfælder og andre frugtfælder. Ideen er at se hvilke dyr der går i hvilken fælde. Udover det vil vi sammen med børnene forberede lokkestrimmler: vi skærer strimler ud fra et stykke stof og blander lokkestofferne i skåle. Efter strimlerne blev dykket i de forskellige lokkestoffer, hænger vi dem i nogle træer og venter på sommerfugle og insekter. Hvor vi vil observere og dokumentere insekterne i form af billeder og tekst.


Vores undersøgelsesspørgsmål er - hvilke dyr findes der på et sådant areal i en institution i byen og hvilken tilgang, forståelse og interesse har børnene omkring naturfagligt viden. Vi er nysgerrige på at se, om vi kan vække interesse og/eller fordybe deres viden om hvirvelløse dyr.


Det er relevant for os som pædagoger, at have viden om hvirvelløse dyr, for at kunne formidle emnet. Der findes utalligt inspirationsmateriale til emnet og vi vil bl.a. benytte os af Krible Krable materialet til bestemmelse og vidensformidling.


For at undersøge de hvirvelløse dyr, vil vi arbejde med iagttagelse/observation, billede/videoanalyse og bestemmelsesark. Derudover gennem katalog-, analog-, dialogisk-, kropslig viden og phronesis som er specielt befordrende for langtidshukommelsen hvis de fem vidensformer forekommer samtidigt. 



Litteratur:

Edlev, L. T., (2015), Natur og miljø i pædagogisk arbejde, Munksgaard

Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D., (2015), Natur og udeliv; Læring i naturen, Hans Reitzels Forlag

Haugaard Jensen, P. & Ono Bjerresø, A., (2020), Krible Krable Mikroforsker, Naturvejledning Danmark, Novo Nordisk Fonden

Laustsen, R. & Schunck Svendsen, L., (2021), Krible Krable Sommerfuglens forunderlige verden, 2. oplag, Naturvejledning Danmark, Novo Nordisk Fonden

Kaber-Bühler, C., et al, (2021), Krible Krable; Forskellighed, 1. oplag, Naturvejledning Danmark, Novo Nordisk Fonden

Krogh, S. & Smidt, S. (2014), Aktionslæring i pædagogisk praksis, Dafolo Forlag

Ravn, H. P., (1953) Insekter i farver, 8.udg. 5. oplag, Politikens Forlag A/S

Vilsholm, A., Vilsholm, L.R. & Åxman, S. R., (2021), Krible Krable Mikroforsker i dagtilbud, 1. oplag, Naturvejledning Danmark, Novo Nordisk Fonden

 

 

torsdag den 26. august 2021

Dyreholdsopgave D+E

 



OPGAVE D

Dokumentation og formidling

13. Beskriv hvordan I vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte?

Idet vi beskriver dyreholdet fra starten af og dens udvikling, hvilke overvejelser vi havde i begyndelsen, hvorfor vi besluttede os for at holde snegle, vores research omkring sneglene, deres levevis og foder, indsamling af sneglene, hvordan vi indrettede terrarierne og hvordan de vedligeholdes, hvordan der er at holde snegle.

I første omgang vil vi fremme børnenes naturforståelse, samt opbygge empati overfor dyrene, i det vi sammen med børnene observerer sneglene. Bagefter må de tage sneglene ud og lade dem kravle på hånden, som også vil være med til at understøtte stress reduktion (low arousal) og stimulere sanserne og motorikken/finmotorikken.

Vi understøtter børnenes demokratiske dannelse, idet vi formidler viden om dansk fauna gennem dialogisk viden.
 

14. Hvordan stilladsere læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.)

Efter at vi sammen med børnene har observeret sneglene, vil de få et ark med en snegl og begreberne/billederne af diverse kropsdele på, som de skal tilordne de rigtige steder på sneglen. Hvorefter børnene får tid til at tegne og farvelægge en snegl selv.

I den anden del af aktiviteten får børnene udleveret et ark med forskellige fødevarer. Her må børnene sætte kryds ved det foder de formoder, sneglene bliver tiltrukket af. Efter aktiviteten sammenligner vi deres formodninger med resultatet.



OPGAVE E

Perspektivering

15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?



Vi fik selv meget viden om vinbjergsnegle, leopardsnegle og deres levevis.

At de for eksempel:

- kun spiser rådne eller gamle grøntsager

- at de har en raspetunge med ca. 40.000 tænder

- at de øverste stilke er til at se og lugte og de nederste følehorn til at føle og smage

- at de spiser/optager kalk for at bygge deres hus som bliver udformet ved kapperanden

- fordi de er hermafroditer lægger begge snegle efter parringen æg.





16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?

At formidle børnene dyrevelfærd og omgangen med dyret. Dyret skal behandles omsorgsfuld og respekteres i deres måde at være og leve på. De skal tage hensyn til deres behov og givetvis lovgivningen.

Om man må holde vinbjergsnegle fordi de er beskyttet og hvis ja - hvor længe? Må man samle dem op fra naturen?

17. Hvilke perspektiver tænker I jeres dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?
- Naturfaglig dannelse
- Naturforståelse

18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?
- at uddybe vores viden om sneglene, med overraskende nye inputs
- at finde dem efter flere dages søgning

- at indrette terrarierne efter deres behov
- at iagttage sneglene ved parringen

fredag den 13. august 2021

13.08 Gram Lergrav

 



I dag stod et besøg af Gram lergrav - Palæontologi på skemaet, hvor vi både skulle besøge museet men også ned i lergraven for at finde fossiler.




Kl. 10 mødtes vi foran museet og efter en lille velkomst gik vi ind for at lytte til Asbjørns vise ord. Asbjørn er museumsformidler og har et enormt kendskab han gerne giver videre.


Vi så på diverse fund fra lergraven og fik en god introduktion til emnet, samt et lille overblik over Danmark for 10 millioner år siden.




Asbjørn havde også forberedt en lille øvelse til os og vi fik en snak om de forskellige slags dyr man kan finde i graven.




Efter en kort pause var det nu tid at komme ned i graven og vi gik ud for at hente redskaberne, hvor vi fik uventet besøg af en moskusbuk ( her på Asbjørn hånd).







Efter at have fået et godt billede af bukken, gik vi ned til graven.







Ved indgangen til lergraven var der opslagstavler med yderligere informationer om mulige fund.



Nu kunne skattejagten begynde.



Alle er ivrige om at finde fossiler.



Efter ca en time, som føltes som et kvarter, kiggede vi på vores fund. Birte havde fundet et sneglehus af en Aquilofusus distinctus på ca 2 cm, samt flere muslingeskaller og ormegange, og endda en øresten.


Jeg var så heldig at finde et, dog meget lille men velholdt, sneglehus af en Gemmula Annae.


Da vi var tilbage ved museet og i gang med at rense gummistøvlerne og grejet, gjorde Asbjørn os opmærksom på nogle firben som sad på en sten i nærheden.

 




Det var en super dejlig ekskursion, med masser af ny indtryk, viden og lyst til fordybelse.

En oplevelse vi nok fremtidig gerne vil dele med skolebørnene.

Dyreholdsopgave B

6. Sæt jer ind i dyrenes behov og adfærd: Føde (hvad, hvordan, hvor ofte). Rede- / skjule muligheder, klima, sociale muligheder (flokdyr?), dag- eller nataktive?, formering / årscyklus, rengøring osv. osv. Angiv litteratur.


Vinbjergsnegle/ Helix pomatia:

Føde: salatblade, mælkebøtteblade, agurk, visne blade, sneglene spiser gerne grønt og afvekslingsrigt, frugt, kløver, brændenældeblade, kogte kartofler

Rede/skjule muligheder: blade, mos, bark, grene, jord (til at grave sig ned)

Klima: fugtigt i terrariet, kalkrig skovbund

Sociale muligheder: solitær/enegænger (mødes gerne med andre til spisning)

Dag-/nataktive: dagaktive

Formering/årscyklus: Hermafrodit som lægger ca. 60 æg i en hule i jorden

Aktiv fra maj til oktober

Rengøring: Terrariet skal jævnligt renses for afføring og madrester.



Leopardsnegl/plettet gråsnegl/ Limax maximus:

Føde: ådsler, planterester, svampe, tør kattefoder, dræbersnegl, plettet voldsnegl, agersnegl/net-agersnegl, nøgen havesnegl, æggene af alle nævnte snegle, visnede planter og blade, lav og mos på grene, kogte kartofler og sjældent også frisk grønt.

Norske videnskabsmænd fandt ud af at leopardsneglen kun opnår kønsmodenhed hvis de kan dække deres relativ høje behov for protein.

Rede/skjule muligheder: under sten, mos, bark, grene, i jorden.

Leopardsneglen bevæger sig i en radius omkring 5-10 m fra deres bo/sovested.

Klima: fugtigt i terrariet, kalkrig skovbund (vi sprøjter 2x om dagen med en vandflaske regnvand ind i terrariet). Den bruger fugtighed for at ånde.

Sociale muligheder: solitær/enegænger (mødes gerne med andre til spisning) kun sammen i parringstiden.

Dag-/nataktive: nataktiv

Formering/årscyklus: Hermafrodit som to gange i sit hele liv lægger 100-300 æg om sommeren, som er fordelt på 2-4 pladser. Efter 3-4 uger klækker de små snegle. De er først hvid og får efter ca en uge de første pletter og striber.

Rengøring: Terrariet skal jævnligt renses for afføring og madrester.




Etablering af dyrehold

7. Terrariets indretning. Lav en beskrivelse og en tegning / skitse som både indtænker dyrenes behov og brugernes oplevelses- og læringsmuligheder.


Vinbjergsnegle-terrariet: Sand i bunden af terrariet, visnet rullegræs, grene med lav, sten, bark, vandskål,


Leopardsnegle-terrariet: visnet rullegræs, grene med lav og mos, bark, sten vandskål.

8. Kredsløb: Tegn kredsløbet i jeres dyrehold (økosystem).

Vinbjergsneglenes største fjende er mennesket, hvad der har ført til at vinbjergsneglen er fredet i flere lande som f. eks. Danmark og Tyskland.

Snegle er desuden føde for mange andre vigtige dyr i naturens økosystem såsom biller, pindsvin, tudser, grævlinger og ræve. Derudover kan også flere fugle som solsorte og krager også godt lide snegle.


Leopardsneglen har som fjende fx pindsvin, spidsmus, mange fuglearter men også frøer, tudser, blindorm, firben og andre slanger. Men også insekter og parasitter som svampe kan blive farlig for æggene.



9. Før logbog over udviklingen i dyreholdet på jeres blog. I kan evt. vælge at holde flere forskellige dyr der eksempelvis findes på samme biotop (i skovbunden, i vandhullet mv.), eller som er foderdyr / rovdyr (melorm / aborrer, fluer / edderkopper, regnorm /skildpadder


Vinbjergsneglene såvel som leopard sneglene findes også i vores biotop, vi har dog valgt at indrette et terrarie til hver slags snegl pga. observation.


Litteratur: weichtiere.at

naturgartenideen.de

tierforum.de

schneckenhilfe.de

wikipedia.org/tigerschnegel

youtube (diverse videoer om dyrene og deres holdning)

floristik24.de

gartenjournal.net

tigerschnegelshop.de

schnecken-forum.de

schnegelfarm.de

wikihow.de (schnecken züchten)

naturbasen.dk

vestrehus.dk

biologie-schule.de

Mein-schöner-Garten.de (Pflanzenschutz)

fredag den 18. juni 2021

18.06.21 Biotop indlæg uge 24



I biotopen har vi samtidig med at finde og benævne de planter som er der, mange forskellige arter af dyr.

Valsehjort




Forskellige humlebier


Hushumle



Havehumle



Forskellige fuglearter som fx: gærdesmutter, gråspurv, skovspurv, solsorte mm.

Spurve og solsorte



Hveps



Ørentviste



Regnorme



Bænkebider



Blodlus i æbletræet (kan ses som skum på grenene) som gerne bliver spist af mariehøne larver.

Blodlus



Mariehøne Larve

fredag den 11. juni 2021

11.06.21 Friluftstur dag 2

Næste morgen vågnede vi omkring 8.30 og fik en lun 

kaffe fra dagen før, for at starte dagen.

Da bålet var tændt kunne Birte riste sin toast. 

 






Vi fik frisk varm kaffe og snobrød, lige efter at bålet  
var kommet godt i gang. 
 



Mens vi hyggede kom en 2.klasse forbi og 

hilste på os. De var på vandretur med læreren og 

ville udforske stedet, hvor vi havde overnattet.

 




Vi prøvede at lave popcorn i den store gryde 
direkte i gløden. Men det mislykkedes lidt, 
der var for mange som blev lidt for mørkt.
 


 

Herefter pakkede vi det meste af vores ting sammen,

så der ikke var så meget til overs når vi kom tilbage

fra vores sidste opdagelsestur den morgen. 


 

Vi fandt en mange dyr og planter og viser nu 

et uddrag:

 

Nymfe


Strandlilje med humlebi

https://youtu.be/DrHmgER3fJQ


Haletudser




Frøer på søen (video)

https://www.youtube.com/watch?v=22EwNxOyJDw



Skorpionstæge



Stor mosesnegl


Posthornsnegl



Skøjteløber



Bjørneklo


Korsknap

 


Kløver 


Fern



 


Bænkebider i kogle




Et sidste blik i og over søen 


 

Efter vores afsluttende rundgang om søen 

var vi klar til at tage afsted. Vi var meget obs på 

at efterlade stedet lige så rent som det var da 

vi ankom.

 


Vi havde en dejlig, spændende og lærerig tur, 

som sikkert ikke vil være den sidste.

Mange tak Markerup :)

Udviklingsprojekt opgave 1

Ved vores forbesøg på Engelsby børne- og ungdomshus fik vi en rundvisning i institutionen. Den største undren der opstod hos os var, at der...