søndag den 15. august 2021

10.08 Biotop uge 26-31 Sommerferien



Nu har vi haft Sommerferie og og der er nogenlunde sket forandringer i biotopen.

Billeder fra den 29.06.21:




billeder fra den 08.07.21:


billeder fra den 10.08.21




Den store almindelige fjerbusk har forandret sig meget i de sidste uger.

Den stod i fuld pragt i ca 4-5 uger. 


29.06.21                                  08.07.21                                 10.08.21        

starte til at blomstre                 blomstring                             visnet  




Skvalderkålen har fra at skyde op og ud - lagt sig ned i tørtiden - og er derefter næsten forsvundet helt. Kun resterne af blomsten står visnet tilbage. Nu kan man se efeuen igen.

29.06.21                                  08.07.21                                 10.08.21        

  blomstring                             her har den lagt sig ned        visnet




Med at iagttage naturen eller som her fx et biotop kan børn lære om sammenhæng og forandring. Det skaber et grundlag for dannelse. Her har vi som pædagog muligheden for at reflektere sammen med børnene om hvad der sker og hvorfor. En samtale om de naturfaglige oplevelser og de ting vi sammen undrede os over understøtter børns naturfaglige dannelse. Et biotop byder et godt læringsrum. (Natur og udeliv, s.78-79.)

fredag den 13. august 2021

13.08 Gram Lergrav

 



I dag stod et besøg af Gram lergrav - Palæontologi på skemaet, hvor vi både skulle besøge museet men også ned i lergraven for at finde fossiler.




Kl. 10 mødtes vi foran museet og efter en lille velkomst gik vi ind for at lytte til Asbjørns vise ord. Asbjørn er museumsformidler og har et enormt kendskab han gerne giver videre.


Vi så på diverse fund fra lergraven og fik en god introduktion til emnet, samt et lille overblik over Danmark for 10 millioner år siden.




Asbjørn havde også forberedt en lille øvelse til os og vi fik en snak om de forskellige slags dyr man kan finde i graven.




Efter en kort pause var det nu tid at komme ned i graven og vi gik ud for at hente redskaberne, hvor vi fik uventet besøg af en moskusbuk ( her på Asbjørn hånd).







Efter at have fået et godt billede af bukken, gik vi ned til graven.







Ved indgangen til lergraven var der opslagstavler med yderligere informationer om mulige fund.



Nu kunne skattejagten begynde.



Alle er ivrige om at finde fossiler.



Efter ca en time, som føltes som et kvarter, kiggede vi på vores fund. Birte havde fundet et sneglehus af en Aquilofusus distinctus på ca 2 cm, samt flere muslingeskaller og ormegange, og endda en øresten.


Jeg var så heldig at finde et, dog meget lille men velholdt, sneglehus af en Gemmula Annae.


Da vi var tilbage ved museet og i gang med at rense gummistøvlerne og grejet, gjorde Asbjørn os opmærksom på nogle firben som sad på en sten i nærheden.

 




Det var en super dejlig ekskursion, med masser af ny indtryk, viden og lyst til fordybelse.

En oplevelse vi nok fremtidig gerne vil dele med skolebørnene.

Dyreholdsopgave B

6. Sæt jer ind i dyrenes behov og adfærd: Føde (hvad, hvordan, hvor ofte). Rede- / skjule muligheder, klima, sociale muligheder (flokdyr?), dag- eller nataktive?, formering / årscyklus, rengøring osv. osv. Angiv litteratur.


Vinbjergsnegle/ Helix pomatia:

Føde: salatblade, mælkebøtteblade, agurk, visne blade, sneglene spiser gerne grønt og afvekslingsrigt, frugt, kløver, brændenældeblade, kogte kartofler

Rede/skjule muligheder: blade, mos, bark, grene, jord (til at grave sig ned)

Klima: fugtigt i terrariet, kalkrig skovbund

Sociale muligheder: solitær/enegænger (mødes gerne med andre til spisning)

Dag-/nataktive: dagaktive

Formering/årscyklus: Hermafrodit som lægger ca. 60 æg i en hule i jorden

Aktiv fra maj til oktober

Rengøring: Terrariet skal jævnligt renses for afføring og madrester.



Leopardsnegl/plettet gråsnegl/ Limax maximus:

Føde: ådsler, planterester, svampe, tør kattefoder, dræbersnegl, plettet voldsnegl, agersnegl/net-agersnegl, nøgen havesnegl, æggene af alle nævnte snegle, visnede planter og blade, lav og mos på grene, kogte kartofler og sjældent også frisk grønt.

Norske videnskabsmænd fandt ud af at leopardsneglen kun opnår kønsmodenhed hvis de kan dække deres relativ høje behov for protein.

Rede/skjule muligheder: under sten, mos, bark, grene, i jorden.

Leopardsneglen bevæger sig i en radius omkring 5-10 m fra deres bo/sovested.

Klima: fugtigt i terrariet, kalkrig skovbund (vi sprøjter 2x om dagen med en vandflaske regnvand ind i terrariet). Den bruger fugtighed for at ånde.

Sociale muligheder: solitær/enegænger (mødes gerne med andre til spisning) kun sammen i parringstiden.

Dag-/nataktive: nataktiv

Formering/årscyklus: Hermafrodit som to gange i sit hele liv lægger 100-300 æg om sommeren, som er fordelt på 2-4 pladser. Efter 3-4 uger klækker de små snegle. De er først hvid og får efter ca en uge de første pletter og striber.

Rengøring: Terrariet skal jævnligt renses for afføring og madrester.




Etablering af dyrehold

7. Terrariets indretning. Lav en beskrivelse og en tegning / skitse som både indtænker dyrenes behov og brugernes oplevelses- og læringsmuligheder.


Vinbjergsnegle-terrariet: Sand i bunden af terrariet, visnet rullegræs, grene med lav, sten, bark, vandskål,


Leopardsnegle-terrariet: visnet rullegræs, grene med lav og mos, bark, sten vandskål.

8. Kredsløb: Tegn kredsløbet i jeres dyrehold (økosystem).

Vinbjergsneglenes største fjende er mennesket, hvad der har ført til at vinbjergsneglen er fredet i flere lande som f. eks. Danmark og Tyskland.

Snegle er desuden føde for mange andre vigtige dyr i naturens økosystem såsom biller, pindsvin, tudser, grævlinger og ræve. Derudover kan også flere fugle som solsorte og krager også godt lide snegle.


Leopardsneglen har som fjende fx pindsvin, spidsmus, mange fuglearter men også frøer, tudser, blindorm, firben og andre slanger. Men også insekter og parasitter som svampe kan blive farlig for æggene.



9. Før logbog over udviklingen i dyreholdet på jeres blog. I kan evt. vælge at holde flere forskellige dyr der eksempelvis findes på samme biotop (i skovbunden, i vandhullet mv.), eller som er foderdyr / rovdyr (melorm / aborrer, fluer / edderkopper, regnorm /skildpadder


Vinbjergsneglene såvel som leopard sneglene findes også i vores biotop, vi har dog valgt at indrette et terrarie til hver slags snegl pga. observation.


Litteratur: weichtiere.at

naturgartenideen.de

tierforum.de

schneckenhilfe.de

wikipedia.org/tigerschnegel

youtube (diverse videoer om dyrene og deres holdning)

floristik24.de

gartenjournal.net

tigerschnegelshop.de

schnecken-forum.de

schnegelfarm.de

wikihow.de (schnecken züchten)

naturbasen.dk

vestrehus.dk

biologie-schule.de

Mein-schöner-Garten.de (Pflanzenschutz)

mandag den 9. august 2021

09.08 Vildt mad

 

09.08.2021



Det er den første dag efter sommerferien og ‘vildt mad’ står på skemaet. Oprindeligt var det tiltænkt, at vi skulle tilberede vildt, snitte i frisk træ og afprøve forskellige teknikker til primitiv ildslagning, men da det regnede hele dagen blev snitte og ildslagning droppet og vi havde fokus på fasanen.




Der var én fasan til hver studiegruppe og efter en introduktion til dyret så vi en video om flåning og partering af fuglen, hvorefter vi selv skulle gå i gang.

Vi var begge ikke særlig vilde med denne opgave, men vi tog os sammen og i teamwork klarede vi opgaver ret hurtigt.




Efter vi havde skåret fødder, vinger og hovedet af, flåede vi fasanen og fjernede indvoldene.



Kråsen og dens indhold kiggede vi nærmere på og kunne se korn, sten og andre ting fasanen havde spist.



Mens Carmen var i gang med at lave fasanen klar til tilberedningen, skrællede Birte kartofler, skar selleri og vindruer.


Dagens opskrift:




Kartofler og selleri blev kogt i en stor gryde på bålkomfuret. Fasanen blev paneret med æg og mandler, peber og salt og stegt i en trangia. Efter et minut stegetid på hver side blev der hældt fløde på over- og underlår, vindruer lagt ind i gryden og det skulle så koge i 10 min. Herefter blev brystet lagt med ind og kogt/stegt videre i ca 4-5 minutter.




Da alt var færdigt nød holdet maden. Til sidst hjalp alle med at få ryddet og vasket op og få tingene på plads igen.

Det var en spændende men næsten grænseoverskridende erfaring for os, at flå og partere en fugl, ikke sidst da vi begge ikke spiser meget kød.

Udviklingsprojekt opgave 1

Ved vores forbesøg på Engelsby børne- og ungdomshus fik vi en rundvisning i institutionen. Den største undren der opstod hos os var, at der...