Udviklingsprojekt opgave 1

Ved vores forbesøg på Engelsby børne- og ungdomshus fik vi en rundvisning i institutionen. Den største undren der opstod hos os var, at der ikke gøres brug af det ‘grønne’ udeareal som størstedel er dækket med bark muld og består af 2 højbeder, ét bed med jordbær, 2 buske og ét grantræ. Derudover er et lille areal brolagt hvor der står tre borde og et par stole. Vi fik at vide, at dette uderum for tiden ikke bliver brugt i hverdagen på institutionen. 

Derfor vil vi i vores udviklingsprojekt gøre brug af det ‘grønne’ areal og vise hvilke muligheder området byder, som de har lige foran døren. I vores forløb vil vi arbejde med hvirvelløse dyr som børnene skal finde, idet vi sammen med dem laver forskellige fælder som bagefter bliver gemt i arealet. Efterfølgende vil vi sammen med børnene samle fælderne op og bestemme, benævne og klassificere de fundne dyr vha. dialogisk vidensformidling og vidensdeling.


Med forløbet håber vi, at kunne fremme interessen for udearealet hos institutionen og hos børnene så det bliver brugt mere. Gennem vores forløb med udviklingsprojektet vil vi gøre brug af aktionslærings-modellen. I det pædagogiske arbejde med fokus på natur og udeliv handler det om at give børnene adgang til naturoplevelser og naturforståelser.


På den måde vil vi fremme naturforståelsen hos børnene, såsom bestemmelse af hvirvelløse dyr. Det er vigtigt at børn lærer deres naturlige omgivelser at kende, for også at kunne benævne de enkelte dyr og forstå sammenhænge i de naturlige kredsløb. Som fx hvad spiser de forskellige hvirvelløse dyr og hvem spiser dem igen?


Med aktiviteten vil vi opnå, at børnene får en positiv oplevelse med emnet natur og udeliv, og at der etableres en form for empati overfor dyr og naturen. Samt understøtte børnenes evne til at bestemme og benævne dyrene og hvad de favoriserer af føde. Om børnene får et udbytte af aktiviteten, kan vi se idet de er opmærksomme, viser interesse, undren og nysgerrighed i forløbet. At de er aktiv med i dialoger og undersøgelser i aktiviteten og at børnene undervejs bliver bedre til at bestemme og benævne dyrene.


Vi vil sammen med børnene stille forskellige faldfælder op som er glas uden låg med forskelligt indhold, kartoffelfælder og andre frugtfælder. Ideen er at se hvilke dyr der går i hvilken fælde. Udover det vil vi sammen med børnene forberede lokkestrimmler: vi skærer strimler ud fra et stykke stof og blander lokkestofferne i skåle. Efter strimlerne blev dykket i de forskellige lokkestoffer, hænger vi dem i nogle træer og venter på sommerfugle og insekter. Hvor vi vil observere og dokumentere insekterne i form af billeder og tekst.


Vores undersøgelsesspørgsmål er - hvilke dyr findes der på et sådant areal i en institution i byen og hvilken tilgang, forståelse og interesse har børnene omkring naturfagligt viden. Vi er nysgerrige på at se, om vi kan vække interesse og/eller fordybe deres viden om hvirvelløse dyr.


Det er relevant for os som pædagoger, at have viden om hvirvelløse dyr, for at kunne formidle emnet. Der findes utalligt inspirationsmateriale til emnet og vi vil bl.a. benytte os af Krible Krable materialet til bestemmelse og vidensformidling.


For at undersøge de hvirvelløse dyr, vil vi arbejde med iagttagelse/observation, billede/videoanalyse og bestemmelsesark. Derudover gennem katalog-, analog-, dialogisk-, kropslig viden og phronesis som er specielt befordrende for langtidshukommelsen hvis de fem vidensformer forekommer samtidigt. 

Litteratur:

Edlev, L. T., (2015), Natur og miljø i pædagogisk arbejde, Munksgaard

Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D., (2015), Natur og udeliv; Læring i naturen, Hans Reitzels Forlag

Haugaard Jensen, P. & Ono Bjerresø, A., (2020), Krible Krable Mikroforsker, Naturvejledning Danmark, Novo Nordisk Fonden

Laustsen, R. & Schunck Svendsen, L., (2021), Krible Krable Sommerfuglens forunderlige verden, 2. oplag, Naturvejledning Danmark, Novo Nordisk Fonden

Kaber-Bühler, C., et al, (2021), Krible Krable; Forskellighed, 1. oplag, Naturvejledning Danmark, Novo Nordisk Fonden

Krogh, S. & Smidt, S. (2014), Aktionslæring i pædagogisk praksis, Dafolo Forlag

Ravn, H. P., (1953) Insekter i farver, 8.udg. 5. oplag, Politikens Forlag A/S

Vilsholm, A., Vilsholm, L.R. & Åxman, S. R., (2021), Krible Krable Mikroforsker i dagtilbud, 1. oplag, Naturvejledning Danmark, Novo Nordisk Fonden

 

 

Dyreholdsopgave D+E

 



OPGAVE D

Dokumentation og formidling

13. Beskriv hvordan I vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte?

Idet vi beskriver dyreholdet fra starten af og dens udvikling, hvilke overvejelser vi havde i begyndelsen, hvorfor vi besluttede os for at holde snegle, vores research omkring sneglene, deres levevis og foder, indsamling af sneglene, hvordan vi indrettede terrarierne og hvordan de vedligeholdes, hvordan der er at holde snegle.

I første omgang vil vi fremme børnenes naturforståelse, samt opbygge empati overfor dyrene, i det vi sammen med børnene observerer sneglene. Bagefter må de tage sneglene ud og lade dem kravle på hånden, som også vil være med til at understøtte stress reduktion (low arousal) og stimulere sanserne og motorikken/finmotorikken.

Vi understøtter børnenes demokratiske dannelse, idet vi formidler viden om dansk fauna gennem dialogisk viden.
 

14. Hvordan stilladsere læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.)

Efter at vi sammen med børnene har observeret sneglene, vil de få et ark med en snegl og begreberne/billederne af diverse kropsdele på, som de skal tilordne de rigtige steder på sneglen. Hvorefter børnene får tid til at tegne og farvelægge en snegl selv.

I den anden del af aktiviteten får børnene udleveret et ark med forskellige fødevarer. Her må børnene sætte kryds ved det foder de formoder, sneglene bliver tiltrukket af. Efter aktiviteten sammenligner vi deres formodninger med resultatet.



OPGAVE E

Perspektivering

15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?



Vi fik selv meget viden om vinbjergsnegle, leopardsnegle og deres levevis.

At de for eksempel:

- kun spiser rådne eller gamle grøntsager

- at de har en raspetunge med ca. 40.000 tænder

- at de øverste stilke er til at se og lugte og de nederste følehorn til at føle og smage

- at de spiser/optager kalk for at bygge deres hus som bliver udformet ved kapperanden

- fordi de er hermafroditer lægger begge snegle efter parringen æg.





16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?

At formidle børnene dyrevelfærd og omgangen med dyret. Dyret skal behandles omsorgsfuld og respekteres i deres måde at være og leve på. De skal tage hensyn til deres behov og givetvis lovgivningen.

Om man må holde vinbjergsnegle fordi de er beskyttet og hvis ja - hvor længe? Må man samle dem op fra naturen?

17. Hvilke perspektiver tænker I jeres dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?
- Naturfaglig dannelse
- Naturforståelse

18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?
- at uddybe vores viden om sneglene, med overraskende nye inputs
- at finde dem efter flere dages søgning

- at indrette terrarierne efter deres behov
- at iagttage sneglene ved parringen

20.08 Ekskursion til Glad Zoo

I dag var vi en tur i Glad Zoo som ligger i Lintrup.

Glad Zoo er en del af Glad Fonden, som er en af Danmarks største socialøkonomiske virksomheder hvor handicappede er inkluderet i det daglige arbejde som at passe dyrene, holde arealet i stand og vise gæsterne omkring. Her kan de få følelsen af at være en del af selskabet, ved at starte med en lille opgave som kan vokse lige efter egne behov og færdigheder.

Vi fik en to timers “special rundvisning” hvor Dennis fortalte om hvordan dagligdagen foregår i zooen og selvfølgelig dyrene, men også hvordan de udarbejder deres ideer om at lave zooen til en større attraktion for at lokke gæster. De har åbent fra enden af marts til enden af oktober, hvor der kommer ca. 30.000 gæster og det skulle gerne blive mere.

Her er masser af muligheder for børn at lære de forskellige dyr at kende. Nogle af dyrene må røres og kæles. Samtidig kan børnene tilfredsstille trangen til at lege på forskellige steder i zooen. Fra hoppepuder, svævebane og masser af forskellige klatretårne, til en stor sandkasse fyldt med biler, kraner og lastbiler.


Hos kænguruerne er der f.eks. et stort skilt, som som viser en kænguru, hvorpå der står - ‘en kænguru kan hoppe 5 meter med et hop - hvor langt kan du hoppe?’

Ved siden af er der en bane hvor børn selv kan prøve at tage et hop og se hvor langt de når. I baggrunden ses de to Emu brødre som var meget fjollet da vi kom i deres hegn.

Hos Alpakaerne vil der i næste sæson blive mulighed for at spytte så langt man kan nå (når coronatiden er overstået) for at sammenligne det med Alpakaernes spytteevne. Her står et stort alpaka lavet af plastik/pap som skal være målet.

Efterfølgende viser vi et par af de dyr vi har set idag.

Antiloper og påfugl

Angolaturako

 

Los

 

Æsel

Sumpbæver

Emu

Kakadu                                                 

Næsebjørn

 

Brahmahøns

Zebus

Hulepindsvin

 

asiatiske vildhunde

og mange andre dyr som:

Rødhalset kænguru, blågul ara, latterfugl,

hvidhåndet gibbon, kattalemur, svensk minigris,

alpakas og mange flere.


Et “highlight” af besøget var tropehuset, hvor vi selv måtte holde på en slange. I det her tilfælde er det en pyton.

Dyreholdsopgave C

10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer). Inddrag pædagogisk-didaktiske litteratur - brug grundbogen.

- Vi har besluttet os for at holde vinbjergsnegle, for selv at iagttage dem og komme op med et forløb til sfo børn fra 0. - 3. klasse. Det forløb vi vil gennemføre med sneglene er følgende:

I første omgang vil vi sammen med børnene tale om snegle og høre hvad de ved om dyrene i forvejen, deres erfaringer og deres omgang med dem. Vi vil lytte til deres hypoteser omkring dyrenes adfærd og levemåde. 

“I dialogen får børnene lejlighed til at undre sig, formulere hypoteser om det, de ser, og får brug for nye fagbegreber til at beskrive og fortælle på mere nuanceret måde. Og netop udvikling og nuancering af børnenes sprog og ordforråd er endnu en gevinst ved observere de små dyr.” (Natur og udeliv, s. 116)


Dialogisk viden er den viden, der opstår og bringes i spil, når de deltagende børn og voksne taler om og fortolker egne og andres iagttagelser og erfaringer. (Natur og udeliv, s. 60)


Sammen med børnene kan vi herefter udforske sneglene idet vi iagttager dem og giver mulighed for at tage dem op, hvormed sanserne kommer i spil, idet børnene kan røre ved dem og føle hvordan den bløde krop og skallen føles. Dette er grundlæggende for at vække deres empati over for sneglene.


“At de så som voksne er bedre til at værne om den, altså lærer om den og holder af den, mens de er små.”

“De får natur - og miljøforståelse med i rygsækken.”

(Ejbye-Ernst, 2012, s. 204)


Analog viden (sanseligt, metaforisk) er viden om bl.a. naturen og naturfænomener der er baseret på personlige iagttagelser og sanseerfaringer. (Natur og udeliv, s. 60)


Herefter vil vi dele et kopiark ud til børnene, hvorpå de ser en snegl med flere begreber rundt om dyrets krop. Opgaven er at finde de rigtige begreber og tilknytte dem til den passende kropsdel.


Katalogviden (deklarativ viden eller epistemisk viden) er viden, som er sproglig, eksplicit og videnskabelig. (Natur og udeliv, s. 60)

Som sidste del af vores forløb kommer en cutting mat i spil.

1. Aktivitet går ud på at kigge på sneglenes tempo, i det vi sætter flere snegle på måtten og måler deres tilbagelagte distance i et vist tidsrum. Børnene må i forvejen gætte på strækningen.

2. Aktivitet går ud på at vi lægger forskellige grøntsager ud på måtten, spørger ind på børnenes hypotese om hvad de tror sneglen favoriserer og iagttager herefter hvilket grøntsag tiltrækker dem mest.

Alt efter hvor meget tid vi bruger til at tale om dyrene, vil vi gerne gennemføre begge aktiviteter. Her vil vi tage hensyn til børnenes behov og hvad de er mest optaget af.

 

11. Afprøv og dokumenter jeres pædagogiske aktiviteter. Husk at sammentænke aktiviteterne med jeres mål.
 

Efter at vi havde besluttet os for at holde vinbjergsnegle, havde vi mange lejligheder til dialog omkring dyrene og deres adfærd og levemåde.

Da sneglene var flyttet ind hos os, gik vi i gang med iagttagelsen og gøre os kloge på dem.

Vi satte to snegle på en cutting mat, for at se hvor hurtige de er.

  

I vores prøveforløb med grøntsagerne var sneglene mest interesseret i agurken, den ene krøb over bladet uden at spise af den, hen til agurken.

12. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.)


Dyrehold opgaven kunne gå i gang, efter vi havde samlet vinbjergsneglene i en vejkant i Flensborg som vi satte i et terrarium som vi forvejen havde indrettet efter deres behov.

Hver dag renser vi terrariet for afføring, sætter frisk drikkevand i, lægger friske grøntsager ind og holder terrariet fugtigt.

Efter dyrehold opgaven er afsluttet sætter vi sneglene fri i vores biotop.

Plantepresse biotop aktivitet

 

Den 16.6 var i undervejs i biotopen for at finde blade og blomster til plantepressen. 

Følgende kom ind i pressen:

1. Akhåret høgeurt

2. Mælkebøtte

3. Svinemælk

4. Kvast-spirea

5. Skvalderkål

6. Brændenælde

7. Efeu

8. Røllike

9. Fin kløver

10. Ru svinemælk

11. Skovmærke

På de følgende billeder ses planterne inden plukningen:

1.                                                                        2.

       

3.                                                                            4.

   

5.                                                            6.

           

7.                                                                        8.

       

9.                                                                        10.

       

11.

Nu er der gået 2 måneder og det er tid til at åbne plantepressen:

Skuffelsen var stor, da vi åbnede plantepressen. Vi havde regnet med flotte tørrede blade og blomster, men der var ikke meget tilbage af planterne og det lugtede stærkt af mug.

Vores konklusion er, at planterne lå for længe i pressen, og at pressen blev udsat for for store temperaturudsving, fugt og varme.


Som et forløb sammen med børn skal der justeres i fremgangsmåden, tiden i pressen skal sættes ned til ca. 2 uger, temperaturen skal være mere konstant, og forsøget skulle med fordel foregå indendørs. For at undgå skuffelsen hos børnene, som vi i dag måtte opleve, er justeringerne uundgåelige. Det er pædagogernes opgave at sørge for, at børnene samler positive oplevelser med emnet natur og udeliv.

16.08.21 Plantehold uge 26-31 sommerferien

Uge 26: Det er den første uge sommerferie og potteplanterne er flyttet til vores biotop i Jarplund.


Eksperiment 2: Ærterne udvikler sig prægtigt og ligeledes hurtigt i såvel jord og sand, som også på vat. Der er dog kommet endnu mere mug i potterne rundt om planterne.

Eksperiment 3: Planterne har åbenlyst ikke kommet sig fra den ekstra sjat vand de fik i uge 23, der sker ingenting i potterne.

Uge 27:


Eksperiment 2: Ærterne begynder at hænge lidt, selvom betingelserne er de sammen som før.

Eksperiment 1:

I modsætning til højbedet vokser persillen i potten rigtig godt. Ligeledes vokser rucolaen her også fint. Hos ærterne er der kun kommet en plante op (vi havde sået 5).

Uge 28: I denne uge var det vores opgave at vande højbedene og vi var meget overrasket over forandringen i bedene siden vores sidste besøg. Hvor vi før sommerferien kun kunne se små fine planter spire frem i højbedene, var bedene nu dækket af grønt.

Vores squash er vokset rigtig godt. Ligesom rucolaen, dild og ærterne er det hele blevet rigtig stor og tager hele pladsen i bedet. Vi kan hverken se gulerødder, lavender, salat eller purløg. Lidt persille vokser i kanten af bedet.

Ærteblomster er også startet med at vokse (som kan ses nede på billedet helt til venstre).

Uge 30:

I løbet af de sidste 2 uger er der sket en del i højbedet. En squash var næsten klar til at blive høstet. Planterne i potterne har ikke forandret sig siden uge 27.

Der hvor vi egentlig havde sået lavender, kom en stor kamille plante og ærterne var også klar til at blive høstet.

Her kan persillen ses under squash planten og lidt græs. 

10.08 Biotop uge 26-31 Sommerferien

Nu har vi haft Sommerferie og og der er nogenlunde sket forandringer i biotopen.

Billeder fra den 29.06.21:

billeder fra den 08.07.21:

billeder fra den 10.08.21

Den store almindelige fjerbusk har forandret sig meget i de sidste uger.

Den stod i fuld pragt i ca 4-5 uger. 

29.06.21                                  08.07.21                                 10.08.21        

starte til at blomstre                 blomstring                             visnet  

Skvalderkålen har fra at skyde op og ud - lagt sig ned i tørtiden - og er derefter næsten forsvundet helt. Kun resterne af blomsten står visnet tilbage. Nu kan man se efeuen igen.

29.06.21                                  08.07.21                                 10.08.21        

  blomstring                             her har den lagt sig ned        visnet

Med at iagttage naturen eller som her fx et biotop kan børn lære om sammenhæng og forandring. Det skaber et grundlag for dannelse. Her har vi som pædagog muligheden for at reflektere sammen med børnene om hvad der sker og hvorfor. En samtale om de naturfaglige oplevelser og de ting vi sammen undrede os over understøtter børns naturfaglige dannelse. Et biotop byder et godt læringsrum. (Natur og udeliv, s.78-79.)